| Forfatter |
Besked |
|
Skrevet den: 16. 01. 2012 [01:32]
|
|
Simon Olesen
|
Jeg kan på fdf.dk/guf læse mig til at der nu kun vil blive udbudt et kursus pr kalender år. Kan det være rigtigt?
Kan passe at vi kun kan komme på FDF kursus en gang hvert år.
Hvis det er tilfældet, så bryder jeg mig ikke om det... da det for mit ved kommende vil betyde at jeg kun har mulighed for at deltage i FDF Kursus hvert andet år grundet mit job.
/ Simon Olesen
FDF Svendborg
|
|
Skrevet den: 17. 01. 2012 [09:44]
|
|
Mette Nielsen
|
Hej Simon
Det er rigtigt, at GUF fremover kun vil blive afviklet en gang om året. Det skyldes flere ting.
For det første pegede evalueringerne fra sidste GUF på, at de fleste "kun" ønsker at deltage på ét landsdækkende kursus om året.
Derudover vil vi gerne at GUF er et kursus, der samler mange tråde og mennesker i FDF, og som har et højt niveau af indhold både i form af gode og velforberedte instruktører og med høj kvalitet i fællesprogrammet. Det kræver mange ressourcer, og vi har vurderet, at det er usandsynligt, at vi kan blive ved med at finde så mange ressourcer to gange om året.
Sidst men ikke mindst skyldes beslutningen, at vi gerne vil tage hensyn til de mange lokale arrangementer, der finder sted rundt om i landet. Vi må erkende, at kalenderen for de fleste menneskers vedkommende, ikke levner plads til det hele, og det vil gå ud over deltagelsen både i GUF og de lokale arrangementer, hvis vi fastholder et kursus i september.
Mvh
Mette Nielsen
Forbundssekretær
|
|
Skrevet den: 17. 01. 2012 [16:07]
|
|
Svend Erik Jensen
|
Hej Mette
Der er helt sikkert gode begrundelser for kun at holde kursus 1 gang om året.
Er begrundelserne lige så gode for at holde kurset i foråret?
I foråret er der i forvejen mange arrangementer og helligdage. Begyndende med Sogneindsamling, over Påske, St Bededag, Kr.Himmelfart, Pinse og Grundlovsdag frem til Sankt Hans lige før vi pakker til sommerlejren.
I år falder GUF sammen med Skovens Dag, der også er en tradition i mange kredse. I hvert fald hos os friluftskredse.
Kunne alternativet være at kurset holdes i september fremfor april?
Venlig hilsen
Svend Erik
Korsør
[Denne artikel er rettet 3 gange, sidst 17.01.2012 klokken 16:12.]
|
|
Skrevet den: 17. 01. 2012 [21:35]
|
|
Jannik Toft Andersen
|
Hej Svend Erik
September er vel (mindst) lige så travl FDF måned som april. bl.a store legedag og jeg ved der er en del landsdelsarrangementer og sæsonopstartslejre i den måned. Og jeg kunne også forestille mig, at der kom noget i forbindelse med FDF fødselsdagen omkring den tid.
Jeg tror det er svært at finde en optimal dato, der ikke rammer ind i alt muligt andet FDF, hvis det også skal holdes i de måneder, der er nogenlunde vejr.
I stedet for Skovens dag, så er der Naturens dag i september, så har man en mulighed for at komme på GUF.
mvh Jannik
|
|
Skrevet den: 24. 01. 2012 [11:25]
|
|
Mette Nielsen
|
Hej Svend Erik,
Vi har haft en del overvejelser om, hvornår på året det er mest hensigtsmæssigt at lægge et kursus som GUF, og konklusionen er, at det er umuligt at finde den perfekte weekend. Heldigvis er FDFs kredse meget aktive rundt om i landet, og det betyder, at de har rigtig mange weekendarrangementer fordelt ud over året.
September måned er hårdt booket op af store arrangementer rundt i de forskellige landsdele. Rigtig gode arrangementer med en lang tradition og en høj grad af deltagelse fra landsdelenes kredse. Vi ønsker på ingen måde, at komme i konflikt med disse arrangementer og det er grunden til, at vi har valgt at lægge os fast på, at GUF afvikles i foråret, til trods for de mange helligdage, konfirmationer og særlige dagsarrangementer som eksempelvis Skovens Dag.
Når det så er sagt, vil vi da fremover tage med i vores overvejelser, at vi har ramt en weekend, hvor flere af vores kredse har tradition for at deltage i et andet arrangement. Dog ligger datoen for GUF 2013 allerede nu klar. Det bliver d. 19.-21. april, så jeg håber ikke, det ligger oveni endnu en Skovens Dag.
Mvh
Mette Nielsen
Forbundssekretær
|
|
Skrevet den: 24. 01. 2012 [20:48]
|
|
Svend Erik Jensen
|
Hej Mette
Tak for svaret. Det er jo altid hårdt at måtte prioritere.
Skovens Dag har siden 1994 ligget i maj, så april er forhåbentligt en undtagelse.
Jeg gætter på 5.maj i 2013, men det kommer på www.skovensdag.dk i efteråret. Det er ikke alle, der planlægger så langt frem som vi gør i FDF.
Venlig hilsen
Svend Erik
Korsør
|
|
Skrevet den: 01. 02. 2012 [21:25]
|
|
Per Boll Jespersen
|
Hej.
Vi glæder os allesammen rigtig meget til vi skal på GUF og vi tilmelder os allesammen kanogruppen.. ..
Hov. Hvor blev den af?
Venlig hilsen
FDF Skelund-Veddum
Per Boll
|
|
Skrevet den: 02. 02. 2012 [11:20]
|
|
Mette la Cour
|
Kære Per
Det lyder dejligt, at I alle glæder jer til GUF. Jeg vil også gerne love, at det bliver et rigtig godt kursus med mange gode oplevelser!
På sidste GUF-kursus var der ganske rigtigt to kanogrupper - en for nybegyndere og en for dem, som skulle til eksamen. Udfra evalueringerne og anbefalingerne fra både instruktører og deltagerne har vi valgt ikke at oprette gruppen igen. Det har vi, fordi der ikke er tid nok til at gennemføre alt den undervisning, der skal til for, at man kan gennemføre den påkrævede eksamen.
På sidste GUF betød det i praksis, at deltagerne havde undervisning til ud på natten og gik til eksamen i de tidlige morgentimer.
Jeg har sendt din forespørgsel på et kanokursus videre til friluftsudvalget.
Jeg håber på, at I alligevel vil tage på GUF!
Mange hilsner,
Mette la Cour
Forbundssekretær og kursusleder på GUF2012
[Denne artikel er rettet 2 gange, sidst 02.02.2012 klokken 11:25.]
|
|
Skrevet den: 05. 02. 2012 [21:46]
|
|
Per Boll Jespersen
|
Selvfølgelig 
Vi ses.
|